Hvis man holder af magnolier, og hvem gør ikke det, er der en ganske særlig have, man må besøge. Den hedder Asperupgaard og ligger på Nordvestfyn, en halv snes kilometer fra Middelfart.
Havens ejer, Bjarne Dinesen, købte det nedlagte landbrug for omkring fyrre år siden, og han fortæller, at den omkringliggende have var ét stort vildnis. Bjarne var ikke særligt haveinteresseret dengang, men det stod helt klart for ham, at det var nødvendigt at fælde og tynde ud i nogle af de gamle træer. De stod tæt på grunden, der engang havde været en pæreplantage. Meterhøje brændenælder og alskens andet ukrudt skulle også holdes i ave.
I takt med at det hele blev ryddet og dermed mere bart, begyndte haveinteressen at spire. Bjarne vidste, at han ikke ønskede en ‘pæn’ have. Hellere en lidt vild og frodig oase med naturlig flora omkring gården. Vilde roser, rododendron (især vildarter) og magnolier blev plantet hen over årene. I dag udgør de havens fundament i samspil med løgvækster, robuste stauder og klematis.
Nu er der små tre hundrede magnolier i haven, og der kommer hele tiden nye til. Det er et sandt paradis, og man bliver totalt overvældet over alle de smukke blomster. At vi er så begejstrede for netop magnolier, tror jeg i meget høj grad hænger sammen med, at blomsterne kommer før løvet. Det giver et helt særligt udtryk.
På billedet ses en stjernemagnolie, Magnolia stellata, er en stor busk eller et lille træ på omkring tre meter, så den kan man få plads til i de fleste haver. De smukke, rent hvide blomster folder sig ud i april/maj, og dermed er det en af de arter, der blomstrer tidligst. Tilmed er den meget hårdfør. Sorten ‘Water Lily’, der ses på billedet ovenfor, har dobbelte blom- ster.
Man hører ofte folk kalde magnolie for et tulipantræ, men det er ikke korrekt. Tulipantræ tilhører en helt anden slægt, nemlig Liriodendron. Og det skal siges, at tulipantræets blomster slet ikke kan måle sig med magnoliernes. Når magnolierne har det så godt og trives, som tilfældet er på Asperupgaard, handler det om, at de rette vækstforhold er til stede. Det vil sige neutral til sur jord, der holder på fugten.
En anden vigtig ting er, at stedet ligger meget i læ. Magnolier bryder sig nemlig ikke om blæst. Det er også vigtigt med en lys vokseplads. Helst sol morgen og aften, men midt på dagen må der gerne være skygge.
En magnolie, som er ret let at kende, er Magnolia x loebneri ‘Leonard Messel’, som du ser på billederne nedenfor. Da jeg så den første gang, troede jeg, at det var en lyserød variant af stjernemagnolie, Magnolia stellata. Men nej, ‘Leonard Mes- sel’ er helt sin egen. Det er en af de tidligst blomstrende arter, der springer ud i april/maj. Dette træ er omkring syv meter, og Bjarne fortæller, at det har været ca. tyve år om at nå denne højde.
Hvis man ønsker at plante en eller flere magnolier i haven, er det så heldigt, at der findes en mængde forskellige størrelser. I samarbejde med Bjarne har jeg forsøgt at angive nogle højder, men det er ikke så nemt, for højden afhænger meget af de forhold, træet tilbydes. Søger man på nettet, er det tydeligt, at højdeangivelserne for den samme sort ofte varierer meget, alt efter hvem man kon- sulterer. Det er vigtigt at huske på, at mange magnolier bliver lige så brede som høje.
Højsæsonen for magnolierne er april/maj, men der findes også arter, der blomstrer hen på sommeren. Først og fremmest vil jeg dog betegne magnolierne som forårsvæk- ster.
Tilbudspris
Det gælder om at være på pletten, når man skal fotografere blomstrende vækster. Nogle gange kommer man for tidligt og andre gange for sent. Det sidste er selvfølgelig ikke godt, for så får man først chancen igen året efter. Jeg besøgte Asperupgaard flere gange i løbet af maj måned, og foruden billederne af magnolierne var jeg også så heldig at få foreviget de blomstrende pæretræer til venstre på billedet nedenfor. De giver gårdspladsen en helt egen karakter.
Til højre nedenfor ses et Duetræ, Davidia involucrata. Det har fået sit danske navn, fordi det på afstand kan se ud, som om en flok hvide duer har indtaget trækronen. Træet bliver omkring en halv snes meter højt, og der går ofte femten til tyve år, før det begynder at blomstre.
Artiklen er et uddrag af bogen “Forårshaver”. Du kan købe den med -25 % rabat her.