Havens gøremål: Oktober

Når man – som vi – bor lige op ad en bøgeskov, der byder på de smukkeste gyldne høstfarver, er der meget at glæde sig over i efteråret.

Jeg nyder løvets smukke farveskift, og det er så interessant at se, hvordan forvandlingen for nogle træer og buske sker hurtigt, mens det for andre kan tage flere uger, før en forskel ses.

Det samme gælder løvfald. Nogle vækster venter med at kaste bladene til november, mens andre allerede står nøgne i begyndelsen af oktober. Det gælder for eksempel for hjertetræet, som vokser lige udenfor havestuen, der er mit kontor. Her er det tydeligt, hvordan løvet begynder at skifte farve sidst i september for så at smide bladene kort tid efter. Der går sjældent mere end et døgn.

Den første frost

Det svinger meget år for år, hvornår den første nattefrost kommer. Sikkert er det, at den dukker op senere her sammenlignet med de indre dele af for eksempel Jylland. Når vi har det så mildt, skyldes det dels, at vi bor blot en god kilometer fra Aarhusbugten; dels, at skovens store træer giver læ.

Nogle af de første planter, der lader sig mærke af frosten, er hostaerne. Dem har jeg mange af i krukker. Når løvet bliver trist at se på, dækker vi krukkerne med en presenning for at undgå, at de får vintervæde. Dette kan nemlig nemt resultere i at planterne rådner.

Så står de under dække til det tidlige forår, hvor det første grønne viser sig. Nu er det tid til at fjerne presenningen.

Teltet

Mange havegæster spørger om, hvor og hvordan vi opbevarer krukkevæksterne om vinteren. Gælder det etårige sommerblomster, dahliaer og lignende, tømmer vi krukkerne og stakker dem i vores arbejdsgård.

Men vi har også mange flerårige stauder, buske og små træer, der bliver i krukkerne året rundt. Men som nævnt ovenfor kan det være fatalt med for meget væde om vinteren. Derfor fik vi for nogle år siden specialfremstillet et telt, som vi havde glæde af en række år, indtil en storm på et tidspunkt gjorde kål på teltdugen.

Gode råd var dyre. Skulle vi så få fabrikeret et nyt telt? Det havde jeg ikke den store lyst til, for det var noget af en kostbar affære. I stedet kom vi på at købe et par lange presenninger og lægge dem over skelettet, der stadig var intakt. Det var sidste år, og løsningen har vist sig at være god. Måske fordi presenningen ikke går helt ned til jorden, og derfor kan vinden frit passere.

Her i oktober bliver planterne placeret under dækket og klarer sig fint gennem vinteren.

Dahliaer/georginer

Findes der noget smukkere og mere frodigt i sensommeren og efteråret? Næppe …

Jeg må indrømme, at billedet med det store flor ikke er fra nu, men fra september. For for at være klar inden den første frost, som dahliaerne/georginerne jo ikke tåler, graver vi dem op midt i oktober.

Hvis vi ikke havde haft flere hundrede planter, kunne vi måske lade dem stå i krukkerne. Og så alligevel ikke. Er jorden for fugtig, er der en risiko for, at de rådner. Modsat er det også fatalt med en for tør jord, for så skrumper knoldene ind og bliver til ingenting.

I stedet frigører vi knoldene for muld, tørrer dem i kasser side ved side og opbevarer dem i den frostfrie garage ved fem-ti plusgrader vinteren igennem med aviser over.

Vi kigger til knoldene en gang imellem for at sikre os, at de ikke bliver for tørre (dette kan afhjælpes med en forstøver med vand), eller for fugtige, for så må de stilles til tørre.

Pelargonier

Vi har mange smukke pelargonier i drivhuset, og de overvintrer også i garagen. Det er min gartner, Birthe, der tager kærligt hånd om pelargonierne gennem sommeren. Og det er også hende, der ’pakker’ dem ned:

Planterne tages op ad potterne, frigøres for omkring to tredjedele muld, klippes ned og placeres i kasser, side ved side. Dernæst flytter de ind i den frostfrie garage til dahliaerne/georginerne. Vinteren igennem holdes mulden kun akkurat fugtig. Det er meget vigtigt ikke at overvande.

Næste forår pottes pelargonierne igen op og er så klar til en ny sæson.

Nedklipning

Her i efteråret har vi også travlt med nedklipning af havens stauder. De bliver klippet helt ned til jorden, fordi vi ellers ikke kan komme til, når der skal lægges forårsløg, deles stauder og nyplantes.

Jeg er helt klar over, at nogle rynker brynene, for mange mener, at man først skal klippe ned til foråret. Men det kan jeg simpelthen ikke vente på, fordi det ikke er til at komme ind i bedene, når forårsløg myldrer frem allerede kort tid efter nytår.

Jeg elsker, når bedene om vinteren er rene og jomfruelige, og (mine) planter tager ikke skade af den tidlige nedklipning.