Ikke mange vækster er så elskede og længe ventede som vintergækker. De små dråbeformede blomster, der trodser kulden og springer ud som en af de allerførste i skarp konkurrence med erantis, er så kærkomne. Allerede i januar dukker de første op.
En nem blomst
Ingen tvivl om, at mange opfatter vintergækken som en meget nem blomst. En blomst, der dukker op helt af sig selv hver vinter for derefter at visne ned i løbet af foråret.
Det er sådan en blomst, vi husker fra vores barndom, og de fleste har hyggelige minder om, hvordan vintergækken var – og er – en uundværlig bestanddel af gækkebrevet. Mit navn det står med prikker …
Tilbudspris
Tæpper af vintergækker
Især i gamle veletablerede haver ser man ofte tæpper af vintergækker. Og der er ofte så mange, at man tager dem som en selvfølge. Men gælder det nyere haver, må man ofte spejde forgæves efter vintergækkerne. Her er de ikke nogen selvfølge.
Hvert efterår kan man i havecentre og på planteskoler købe poser med vintergækløg, men desværre er det ikke altid, man får glæde af dem. Sagen er nemlig, at vintergækløg meget hurtigt tørrer ind og mister spiredygtigheden.
Jeg ved, at det har fået flere til at miste modet, fordi de efter gentagne løglægningsforsøg i efteråret har måtte spejde forgæves efter den eftertragtede blomst. En del opgiver og tror, at det handler om, at vintergækken ikke trives i den muld, de har til rådighed. Men det er sjældent grunden, for har man en almindelig god vældrænet og porøs muld, vil vintergækker trives. Vel at mærke, hvis løgene er friske.
Forårsløg lægges normalt i efteråret
De fleste ved, at forårsløg som f.eks. tulipaner, narcisser og krokus lægges i efteråret. Men ingen regler uden undtagelse. For den bedste og nemmeste måde at få vintergækker på, er ved deling ved vintertide eller i det ret tidlige forår.
Prøv at spørge en nabo, et familiemedlem eller en tredje med vintergækker i haven, om du kan ’tigge’ et par gode klumper. For blot et par håndfulde kan med tiden blive til store tuer rundtomkring i haven.
Del og plant ud
Da jeg flyttede hertil for godt og vel tredive år siden, var der hjørner i haven med rigtig mange vintergækker, mens der andre steder slet ingen var. Det besluttede jeg mig at lave om på, og år efter år har jeg gravet klumper op med min lille praktiske staudespade og flyttet dem til steder i haven, hvor de glimrede ved deres fravær.
En klump rummer ofte femten-tyve løg, som jeg med forsigtighed splitter fra hverandre, uden at beskadige rødderne, bladene og stænglerne unødigt.
Derefter graver jeg igen løgene ned enkeltvise med cirka 10 cm mellemrum. I løbet af et par år bliver et enkelt løg til flere, og snart danner de små tuer, der efter tre-fire år igen kan deles.
Dette kan nemt gøres, mens vintergækkerne er i blomst, og til trods for den noget hårdhændede behandling, blomstrer de videre efter igen at være blevet plantet.
Løgene lægges i samme dybde som tidligere, og de grønne blade bevares intakte, fordi de skal bringe kraft ned til løget, når de visner ned.
Alt i alt et rigtigt hyggeligt arbejde, der i årene efter bærer lønnen i sig selv i form af blomstrende hvide tæpper.
Rigtig god fornøjelse i haven.
Se også februar-havens gøremål eller fuglefodring i vinterhaven.