Se alle Ribenisser
Nisser har altid haft en særlig plads hos mig, og de hyggelige Ribenisser fra Ib Laursen er bestemt ingen undtagelse.
De små nisser er fulde af personlighed og har det fineste, nostalgiske udtryk, som passer så godt til en hyggelig dansk jul. Der er noget helt særligt over dem – måske fordi de både virker velkendte og samtidig har hver deres lille særpræg.
Hver Ribenisse har sit eget navn, sin egen alder og sin egen historie. Tag for eksempel Alfred, der er 419 juleaftner gammel. Han bor sammen med sin familie på fem i et gammelt pakhus tæt ved åen. Børnene er to på 110 og én på 116 juleaftner, og huset er fyldt med liv fra morgen til aften. Familien laver papirhjerter og bygger snemænd i gården, selv når sneen knap dækker brostenene. Der er både larm, latter og lidt risengrød på væggene – præcis som det skal være i december.
Hver nisse kommer desuden i sin egen lille æske, som gør den ekstra fin. Det gør Ribenisserne oplagte at give som en lille gave, men også hyggelige at samle på og tage frem igen år efter år som en fast juletradition.
Ribenisserne er dekorative hver for sig, men allerfinest synes jeg næsten, de er, når flere står sammen. Det kan være på et bord, i vindueskarmen, på en hylde eller som en del af en større juleopstilling.
Og netop fordi der findes flere forskellige, er det også hyggeligt at bygge sin egen lille samling op hen ad vejen. Der er vist ingen tvivl om, at de er et oplagt samleobjekt.
Ribenisserne er fremstillet af polyresin, også kaldet kunstharpiks.