Se alle Ribenisser
Nisser har altid haft en særlig plads hos mig, og de hyggelige Ribenisser fra Ib Laursen er bestemt ingen undtagelse.
De små nisser er fulde af personlighed og har det fineste, nostalgiske udtryk, som passer så godt til en hyggelig dansk jul. Der er noget helt særligt over dem – måske fordi de både virker velkendte og samtidig har hver deres lille særpræg.
Hver Ribenisse har sit eget navn, sin egen alder og sin egen historie. Tag for eksempel Agnes, der er 371 juleaftner gammel. Hun laver risengrøden helt fra bunden, sådan som hendes oldenisse lærte hende det. Skålen er varm, skeen er af træ, og duften breder sig helt ned ad gaden ved bageren. Hun sørger altid for at gemme lidt ekstra grød i køkkenet – man ved jo aldrig, hvem der kigger forbi. Børstenbinderen påstår, at han kan dufte grøden helt nede fra hjørnet, og er skålen tom næste morgen, er Agnes glad resten af dagen.
Hver nisse kommer desuden i sin egen lille æske, som gør den ekstra fin. Det gør Ribenisserne oplagte at give som en lille gave, men også hyggelige at samle på og tage frem igen år efter år som en fast juletradition.
Ribenisserne er dekorative hver for sig, men allerfinest synes jeg næsten, de er, når flere står sammen. Det kan være på et bord, i vindueskarmen, på en hylde eller som en del af en større juleopstilling.
Og netop fordi der findes flere forskellige, er det også hyggeligt at bygge sin egen lille samling op hen ad vejen. Der er vist ingen tvivl om, at de er et oplagt samleobjekt.
Ribenisserne er fremstillet af polyresin, også kaldet kunstharpiks.